Køb og salg af haver

Links til aktuelt udbudte haver findes her:

Have til salg i Haveforeningen Hjortespring

Hvis du vil sælge din have

Hvis du vil sælge din have og har en annonce i en webavis må du gerne sende webmasteren linket og det vil blive vist her på siden ved  haver til salg.

Du kan også få udleveret det aktuelle password til denne siden have ønskes: hvor interesserede køber kan præsentere sig selv.

Hvis du vil købe en have

På foreningens Facebookside optages kun medlemmer af Foreningen Hjortspring eller nærmeste, hvorfor det ikke er muligt at blive optaget for at se, om nogen sætter sin have til salg, hvilket de færreste i øvrigt gør på Facebooksiden.

Bestyrelsen går ikke ind i formidling af salg og køb af haver idet der er, efter ellers nærmere fastlagte regler, ingen prisbinding på haverne og ingen ventelister.

Som køber kan du søge fx på dba.dk eller andre salgssider og indtaste “HF Hjortespring”. På DBA kan du også lave en annonceagent, med søgeordet “Hjortepring”.

 

Som noget nyt tilbyder vi folk, der ønsker at købe en have i netop HF Hjortespring, at I kan sende en kort tekst på op til 80 ord, hvor I præsenterer jer selv, gerne med et enkelt billede, som i giver lov til at beskære og formindske.

Jeres præsentation vil blive lagt på en passwordbeskyttet side her på websiden: have ønskes

Medlemmer af foreningen Hjortespring, der seriøst ønsker at sælge deres have, kan få udleveret det aktuelle password til denne side. Passwordet vil blive ændret jævnligt, for at beskytte de søgendes oplysninger.

 

Om haveforeningen Hjortespring

Haveforeningen Hjortespring ligger i et attraktivt område. Langt væk fra trafikstøj, men alligevel tæt på offentlig transport og nem adgang til motorveje. Der er flere indkøbsmuligheder i tæt på, og haverne ligger tæt på skov, marker, det lækre Hjortespringbad og sågar golfbane.

Grunden ejes af efterkommerne af en gammel gårdejerfamilie, hvofor kontrakten om leje af grund laves mellem grundejerne og den enkelte lejer af en have. Således køber man ikke en “have”, men bare et hus på grunden og retten til at benytte dette hus.

Leje af grunden er 600,- kr., pr. mdr., kontingent til haveforeningen (incl. renovation, vand osv.) 175 kr. pr. mdr. Dertil kommer et bidrag til vandledningsfond på 50,- kr. per måned.  (2017).

I  langt de fleste, måske alle, huse er der indlagt strøm og vand.

Der er vand og renovation fra ca. starten af april til ca. slutningen af oktober, afhængig af vejrforholdene. Det er den enkelte haveejers ansvar at holde øje med sine vandinstallationerne for at undgå kostbar vandspil. Det kan blive dyrt, hvis vander får lov til at løbe frit.

Det er den enkelte haveejer, der står for salget af sin have. Når parterne er blevet enige om prisen og betalingen, skal salget afvikles igennem bestyrelsen. Det er sælgerens pligt at gøre opmærksom på foreningens love og regler, som kan downloades på denne webside. Sælgeren skal også gøre opmærksom på forhold, der skal bringes i orden i forbindelse med et salg. Det kan fx være, at for høje træer skal fældes, hvilket der er regler om i forbindelse med salget.

Salgsprisen for en have må ikke overstige købsprisen indtil der er gået tre år, uanset dokumenterede forbedringer.

I forbindelse med køb af en have skal der også indbetales et beløb til haveforeningen. Det skal ske før overdragelsen kan finde sted. Indmeldelsesgebyret ligger i 2017 på 1500,- kr.

Begge partere opfordres til at gennemlæse love og reglerne i forbindelse med salget.

 

Aftalen om leje af grunde løber indtil videre til 2045

Aftalen er senest blevet fornyet i maj 2017.
Se brevet fra udlejerne til bestyrelsen: 

 

 

Reklamer